Ting du skal vide om vandfaste krydsfiner

Hvornår skal man bruge vandfaste krydsfiner, og hvad kan man egentlig bruge dem til? Her i artiklen kan du blive klogere på vandfaste krydsfiner.

Hvor bruges vandfaste krydsfiner?

Almindelige krydsfiner er beregnet til indendørs projekter, hvor de vandfaste krydsfiner er beregnet til udendørs. De bliver typisk brugt som materiale i skure, tage, i både eller sågar i garager. Selvom det hedder en vandfast krydsfinerplade, så betyder det nu ikke, at de kan holde til at være under vand konstant. De kan dog godt klare at være fugtige.

Forskellen på vandfaste og almindelige krydsfiner

Hvad er forskellen på almindelige og vandfaste krydsfiner? Som før nævnt tåler ingen af dem vand. De vandfaste tåler fugt. Skal de tåle vand skal de behandles med træolie eller lakeres. Den klare forskel er, at vandfaste plader bliver limet med en lim, der ikke bliver opløst så nemt. Det betyder altså, at pladerne ikke bare lige sådan går fra hinanden, fordi de bliver udsat for vand. Der er som sådan ikke den store forskel på, hvordan de forskellige plader bliver fremstillet. Hvert lag går stadig på tværs af træfibrene, og de er blevet sammensat under et stort tryk, hvor efter de altså er limet med en vandfast lim.

Anvendelsesklasser til vandfaste krydsfiner

For at gøre det nemmere at vælge den rette krydsfinerplade, findes der 3 forskellige hovedgrupper. De bliver også kaldt for anvendelsesklasser. Der findes klasse 1, der er beregnet til tørre omgivelser, klasse 2 til periodisk fugtige omgivelser og sidst klasse 3, som kan tåle hyppig fugt. Tænk grundigt over hvor meget fugt dine plader skal udsættes for, inden du køber dem.

Gode råd inden køb af vandfaste krydsfinerplader

Inden du investerer i vandfaste krydsfinerplader, er der nogle ting, som du skal tage stilling til. Først og fremmest skal du finde ud af, hvor store dine plader skal være. Find deres tykkelse, længde, bredde og dybde. Har du målene kan du eventuelt få dem skåret ud i byggemarkedet, så de ikke er så besværlige at få fragtet hjem. Det kan være en god idé at besigtige træet inden køb, så du ikke køber træ fyldt med ridser, og hvor hjørnerne ikke er komplette.

Det er altid relevant at se, om der ikke er et sted, hvor man kan spare penge på pladerne. Undersøg priserne i de online byggemarkeder og i de fysiske byggemarkeder. Skal du have flere plader, vil du ofte kunne få et skræddersyet tilbud fra byggemarkederne. Sidst men ikke mindst skal du naturligvis tage stilling til, hvor meget fugt krydsfinerpladerne skal udsættes for løbende. Hvis du er i tvivl, så spørg ekspedienten til råd. Du kan med fordel også høre ham i forhold til træolie.

Skriv et svar